Når vi kan udnytte den sødme, så kan vi tåle mørket og lyset, med verdens monstrositeter og verdens mirakler, uden at vi behøver at skære det ene ud for at legemliggøre og nyde det andet. Vi kan ikke, selvom vi ville, vi kan ikke beslutte, at livet kun vil være lyset. Altså at forstå, at alle modsætninger er komplementære til hinanden, og at vi har brug for mørket for at kunne se lyset i første omgang. Det er i hvert fald det, jeg arbejder på i mit liv. Hver gang jeg går til den ene side for meget, prøver jeg at bringe mig selv tilbage, og jeg tror, det er en del af vores rejse i dag, vi burde udforske.
COMMUNITY REFLECTIONS
SHARE YOUR REFLECTION
2 PAST RESPONSES
As a scientist and spiritual seeker who has suffered through many bouts of clinical depression and dark nights of the soul, I resonate deeply here. It is the reason I refer to myself as “anonemoose monk”. }:- a.m.
Thank you Fabiana for light in the darkness, for reminding us to pause and see and feel awe while we acknowledge the sweetness in the middle of the monstrous and miraculous ♡