Frigivet: Kat Med Hoved Fanget I Krukke I 6 Dage

Skrevet af Sarah Loeb fra Pennsylvania

Jeg føler, at jeg har oplevet en virkelig velsignet begivenhed. Et medlem af min vilde koloni, som regel en af ​​de venligere katte, fik en plastikkrukke fast på hovedet. Hele hans hoved indhyllet i hård plastik var han fuldstændig ude af stand til at spise eller drikke. Jeg så ham første gang på denne måde en lørdag aften. Jeg brugte timer på at få ham til at stole på mig til at komme tæt nok på, så jeg kunne fjerne krukken. Men, fuldstændig sårbar og positivt panikslagen, var katten alt for skæv til at tillade mig at komme i nærheden af.

Næste aften prøvede jeg at smide et håndklæde og derefter et tungt tæppe over ham for at desorientere ham, i håb om at det kunne tillade mig at få et solidt greb, men katten viste sig for hurtig og snu til sådanne tricks. Min kæreste kom endda ud sent den aften med en stor kurv, og sammen forsøgte vi at fange den skræmte kat, indtil han til sidst stak af, ingen steder at finde.

Vi besluttede at udelade en Havahart-fælde fra den ene dag til den anden, men også det lykkedes ikke (selvom det gav mig adgang til en fertil hun, som jeg så kunne bringe til klinikken til spay og vaccination; så ikke et tab helt). Jeg søgte hver time på timen fra jeg kom hjem fra arbejde, omkring kl. 19.00 til kl. 05.00. Han viste aldrig. Jeg regnede med, at han måtte være død på en af ​​de værste måder, jeg kan forestille mig. Jeg var ved siden af ​​mig selv og vidste, at jeg havde svigtet denne kat, der engang havde puttet sig mod mine ben og ventet på sin middag. Jeg kunne ikke slippe det, kunne ikke sove, spekulerede på, om han muligvis stadig kunne være derude, fast inde i den forfærdelige krukke.

En gæst midt om natten ankommer for at hjælpe

Nå, i aften, som sædvanligt, næsten kl. 01.00, lavede jeg en middagstallerken og bar den udenfor, hvor min koloni tålmodigt ventede. Jeg gik med kattene på slæb til vores faste sted (et pænt stykke fra bygningen), serverede måltidet og var begyndt at gå tilbage, da en kvinde, som syntes at dukke op ud af ingenting, henvendte sig til mig. Jeg er blevet irettesat flere gange for at have fodret mine kattekillinger, så jeg forberedte mig på endnu en nabotungesurring. Hun spurgte mig fladt ud, om jeg lige havde fodret vildkattene. Modvilligt indrømmede jeg, at jeg havde det, og hun begyndte straks at bruse over, hvor glad hun var for at møde mig, og hvor taknemmelig hun var for at vide, at nogen i komplekset, bortset fra hende selv, satte pris på kattene og var villig til at hjælpe med at se til deres velbefindende. Jeg var selvfølgelig meget lettet og lige så ekstatisk over at møde hende; endelig ... en vildkatte-allieret!

Hun fortalte mig, at hun hed Rose, og gennem vores livlige, sene aftenmøde og hilse udvekslede Rose og jeg historier om vores erfaringer med at hjælpe de lokale katte. Jeg erfarede, at hun havde boet i komplekset i flere år (jeg er relativt ny på ejendommen), og på trods af gennemsigtigheden i hendes bestræbelser på at opretholde en vaccineret, steriliseret og kastreret koloni, var hun også blevet chikaneret af forskellige nabolejere og havde endda modtaget trusler om udsættelse fra bygningsledelsen for at fodre kattene. Det er overflødigt at sige, at Rose og jeg blev hurtige venner.

Så der stod vi og sludrede, da den krukkehovede kat dukkede op! Rose fortalte mig, at katten havde siddet fast i krukken siden i hvert fald torsdag (næsten seks dage)! Hun havde også brugt timer på at forsøge at redde ham, og hun var blevet mast af ham i sine anstrengelser. Hun sagde, at hun ikke engang havde lyst til at prøve mere, at hun havde grædt hele weekenden over sine mislykkede forsøg. Jeg forstod fuldstændig hendes sorg. At fange katten på dette tidspunkt virkede umuligt, og jeg vidste, at endnu et mislykket forsøg ville være endnu mere ødelæggende for os begge, men jeg vidste også, at ingen af ​​os ville være i stand til at gå væk uden at gøre endnu et forsøg.

Uden nogen planlægning sad jeg simpelthen på jorden og begyndte at ringe med mine nøgler (alias vildkattens middagsklokke), og fordi en af ​​mine almindelige hankatte er lidt af en snob, der insisterer på at spise bortset fra mængden, holdt jeg stadig en lille pose mad i min sweaterlomme (som jeg havde tænkt mig at servere til "Catty Aloof" under et nærliggende træ som sædvanligt). Jeg trak posen med mad op af lommen, åbnede den og begyndte at ryste den sammen med mine nøgler. Den krukkehovedede kat virkede næsten hypnotiseret af det - lyden og lugten sammen. Jeg håbede desperat på, at han ville henvende sig og lade mig hjælpe ham. Efter et minut eller deromkring lagde jeg mærke til, at Rose krybede op bag den nu hjælpeløst fordybede, udsultede kat. Jeg rystede tasterne og maden for at gøre lyden højere og højere, så han ikke ville se væk eller notere Roses kryb. Til sidst, som en vild kat selv, sprang Rose mod ham og greb ham bagfra.

Katten blev vild og huggede i Roses bare arme. Til min forbløffelse holdt Rose fat i hende. Jeg sprang op og råbte: "LAD HAM IKKE GÅ!" Men lige da jeg skulle til at gribe fat i krukken, skød katten ud af hendes arme og fløj væk. Rose og jeg, næsten i forening, udtalte ophidset et par udvalgte udråb, og vi to begyndte at falde sammen i elendighed, da vi pludselig indså, at hun holdt krukken!

Han er endelig fri!

Åh min Gud, jeg har det!

På en eller anden måde, under det voldsomme slagsmål, var det faktisk lykkedes Rose at fjerne krukken! Rose stirrede på den beskidte beholder i hendes hænder og gentog vantro: "Åh, min Gud, jeg har den. Jeg har krukken!"

Jeg slog mine arme om hende. Denne kvinde, kun få minutter før en fremmed...min nye ven og partner i katterednings-"kriminalitet", og nu min helt! Vi stod der på parkeringspladsen ved vores lejlighedskompleks klokken 1:00 om morgenen i en stram omfavnelse, og blodet piblede fra de friske kampsår på hendes underarme. Jeg kan stadig næsten ikke tro det. Hele begivenheden synes næsten umulig; timingen, heldet med det hele, næsten for godt til at være sandt. Jeg følte, at jeg havde vundet i lotteriet. Suset var bedre end Broadway. Og Jarhead er krukkefri!