Jeg Udfordrer Dig Dobbelt

Tingenes kanter er altid bedrageriske.
fordi vi er blevet oplært til at tro
i afslutninger og begyndelser.

men sandheden er:
Der er ingen grænser.

og alle grænser er linjer
tegnet i fantasien
(ligesom ækvator)

folk kan godt lide at lægge ting
på deres steder.

(vi tror på tilhørsforhold
et eller andet sted)

dette er problemet med
poesi-

(den forstår ikke
tilhørsforhold)

og den vil ikke blive sat på plads.

med farveblyanter på papir måske
men hvem kan leve livet strengt
inden for linjerne?

farven på de lande, der
kan ikke indesluttes
i klichéer hvor-

dit hjertes røde strømmer ud
ud i rosenrødhedens spild
ind i solnedgangens udslip
til mehendi på en bruds hænder.

og hvem kan forklare disse ting?

men det jeg gerne vil vide er simpelt:

hvem satte himlen på toppen af bjerget
og hvem tegnede havets urolige bredder?

alt flyder ind i alting
andet.

som et billede tegnet uden én gang
løfte blyanten fra papiret;
denne verden.

Fortæl mig nu din livshistorie
(hvem du end er) fortsæt
Jeg udfordrer dig dobbelt!

fortæl mig din livshistorie

uden at røre én eneste gang
mine.