Fra værker og samtaler 1. januar 2001
En samtale med Melanie DeMore: Sound Awareness
Musikprogrammet på St. Paul's Episcopal School i Oakland, Californien, åbnede mine øjne. Jeg har børnebørn der og er blevet behandlet til flere af deres skolekoncerter. Hver elev, fra børnehaverne til sjetteklasserne, optræder. Forestillingerne, under vejledning St. Pauls adskillige musiklærere, har altid været imponerende. Iøjnefaldende er eklekticismen i den valgte musik, kvaliteten af børnenes præstationer og den musikalske alsidighed af undervisningen, der altid er tydeligt bevis. Da jeg lyttede til min første koncert dér, stod det med det samme klart, at i pædagogikken på St. Paul's betragtes musikundervisningen som en væsentlig del af en rigtig uddannelse.
Tidligere var jeg måske enig i dette forslag, men jeg havde aldrig rigtig haft det direkte indtryk af sandheden i det. Dette skete ved en af deres koncerter. Det er ikke let at beskrive, hvad jeg så. Under en klasses optræden begyndte jeg at bemærke den usædvanligt henrykte opmærksomhed, som børnene gav deres dirigent/lærer. Og jeg begyndte at lægge mærke til noget om lærerens holdning og holdning til hvert enkelt barn. Der var en slags værdighedsgave, som jeg aldrig havde set før - ikke en indelukket ting, i det mindste. Men jeg kunne se, at der blev stillet et krav til hver elev, hvor der var en implicit kvalitet af respekt for hvert barn. Jeg kunne se, hvor nærende denne efterspørgsel og respekt var for et barns vækst. Jeg kunne se dette, og jeg var ikke i tvivl om, hvad jeg så.
Efter det, hver gang jeg deltog i en studenterkoncert på St. Paul's, så jeg altid frem til, hvad det kunne bringe. Og det, jeg så i den seneste koncert, tvang mig til handling. Efter koncerten henvendte jeg mig til to af musiklærerne og foreslog et interview. Melanie DeMores klasse havde fremført en række sange a cappella , der inkluderede hånd- og armbevægelser og kropsklap alt sammen i en synkoperet rytme. Det var en forholdsvis kompliceret sag, og forestillingen krævede mere end blot at huske melodien og ordene udenad. Kropsbevægelser, timing og rytme, ordene og melodien skulle passe perfekt sammen. Og hvert barn skulle være på samme side.
Hvordan kunne denne komplekse efterspørgsel og engagement ikke fremme en form for dyb og gavnlig udvikling? Traditionelle kulturer synes at vide om vigtigheden af sådanne ting. Men i det store og hele på vores skoler ser det ud til, at vi har glemt det afgørende behov for at dyrke mere end blot den almindelige tænkefunktion. Ved disse koncerter kunne jeg mærke, at der fandt en bredere form for uddannelse sted. Det var spændende.
Melanie DeMores karriere er mangesidet. Hun er selv soloartist, faciliterer vokalworkshops for professionelle og lokalsamfundsbaserede korgrupper og har undervist i sit "Sound Awareness"-program i skoler, fængsler og ungdomsorganisationer i USA, Canada, Cuba og New Zealand. DeMore var direktør for Oakland Youth Chorus i 10 år og er et stiftende medlem af det anmelderroste vokalensemble "Linda Tillery and the Cultural Heritage Choir" og er også et mangeårigt medlem af "The Threshold Choir". Hun er på fakultetet ved California Institute of Integral Studies og på UC Berkeley.
Efter 21 års undervisning på St. Paul's bevæger hun sig videre til nye udfordringer, så jeg følte mig særlig heldig at have kontaktet hende til et interview, da jeg gjorde det. Midt i hendes travle hverdag fandt vi en åbning til at tale en solrig morgen den 4. juli....
Læs hele interviewet her.
COMMUNITY REFLECTIONS
SHARE YOUR REFLECTION
1 PAST RESPONSES
Thank you for sharing this most amazing song and the accompanying interview. Melanie DeMore is a true gift. I want to share this song with everyone I know and love!