KUNST OG DISCIPLINE AT SE MEDFYLDIGT
AF C. PAUL SCHROEDER
Denne artikel af C. Paul Schroeder er et tilpasset kapiteluddrag fra Practice Makes PURPOSE: Six Spiritual Practices That Will Change Your Life and Transform Your Community, udgivet af Hexad Publishing, september 2017.
Over hele vores nation, i hele vores verden, er synspunktets polarisering stigende. Folk fra forskellige sider af den politiske gang ser på de samme fakta og drager radikalt forskellige konklusioner. Modsatrettede lejre samler de samme informationer til forskellige billeder, og angriber derefter hinanden og råber: "Ser du? Ser du? Her er et bevis på, at vi har ret, og at du tager fejl!" Vi trækker os længere og længere fra hinanden, og vores demokratis anstrengte struktur begynder at rives i stykker.
Denne dynamik er dog ikke begrænset til det politiske område. Det viser sig selv i vores mest intime forhold. I min interaktion med mine nærmeste, synes jeg ofte, at jeg tænker: "Du tager så tydeligt fejl i det her - hvorfor kan du ikke se det?" eller "Jeg har al ret til at være vred efter det, du gjorde," eller "Hvis du bare ville følge mit råd om dette, ville du være meget bedre stillet." Dette sker normalt, fordi jeg opfinder historier for at understøtte mine antagelser, og selektivt samler detaljerne til et billede, der passer til mig. Og når disse historier bliver udfordret, graver jeg i hælene og skændes med folk, jeg elsker.
Profeter og vismænd gennem generationerne har alle været enige om dette ene punkt: hvordan du ser bestemmer, hvad du ser og ikke ser. Så hvis vi vil helbrede splittelsen i vores land og vores hjem, er vi nødt til at lære en ny måde at se på.
Den spirituelle praksis med Compassionate Seeing sætter os i stand til at skabe rum til historier, der er anderledes end vores, og engagere nysgerrighed og undren over for mennesker, der ikke ser verden, som vi gør. Det er den første af seks praksisser beskrevet i min nye bog, Practice Makes PURPOSE: Seks spirituelle praksisser, der vil ændre dit liv og transformere dit samfund . Følgende uddrag er en kort introduktion til Compassionate Seeing, med nogle praktiske forslag til, hvordan du begynder at bruge det med det samme.
HVORDAN DU ØVNER MEDFYLDIGT SEENDE
At afslutte dommens cyklus kræver medfølende seende, den første og mest grundlæggende af de seks spirituelle praksisser. Compassionate Seeing er et øjeblik for øjeblik forpligtelse til at se os selv og andre med fuldstændig og betingelsesløs accept - ingen undtagelser. Her er de grundlæggende trin:
1. Læg mærke til dit ubehag. Vær opmærksom, når noget får dig til at føle dig utilpas, eller virker smertefuldt, grimt, kedeligt eller irriterende. Forsøg ikke at rette eller ændre noget. Bare læg mærke til det.
2. Udsæt dine domme. Modstå tilbøjeligheden til straks at beslutte, om noget er rigtigt eller forkert, eller om du kan lide eller ikke kan lide det. Giv ikke skylden, og skam ikke dig selv eller nogen andre.
3. Bliv nysgerrig på dine oplevelser. Begynd at undre dig over dig selv og andre. Prøv for eksempel at spørge: "Jeg spekulerer på, hvorfor det generer mig så meget?" eller "Jeg spekulerer på, hvordan det er for dig?"
4. Se dybt med den hensigt at forstå. Tilgå dine oplevelser med en fleksibel tankegang, og prøv at forblive åben over for ny information og alternative forklaringer.
DE TO BEVÆGELSER AF MEDFYLDIGT SEENDE
Den første bevægelse: Erkendelse af forskellen
Compassionate Seeing har to bevægelser, som begge er indkodet i den universelle spirituelle forskrift, vi kender som den Gyldne Regel: Behandl andre, som du ønsker at blive behandlet i deres sted. Den første bevægelse af Compassionate Seeing er at erkende forskellen mellem os selv og andre mennesker. Det betyder, at man ser andre som virkelig andre – de er særskilte individer med deres egne unikke oplevelser, præferencer og ambitioner.
At fokusere på vores forskelligheder kan virke kontraintuitivt i starten, fordi vi normalt tænker på medfølelse som en eller anden måde at sløre skellet mellem os selv og andre. Men hvis jeg ikke anerkender og respekterer forskellen mellem mig og dig, vil jeg påtvinge dig mine overbevisninger, værdier og mål og blive viklet ind i resultatet af dine valg. Jeg vil også opføre mig, som om min historie var din historie. Når jeg prøver at kontrollere andre menneskers adfærd eller styre deres beslutninger, tager jeg det som et tegn på, at jeg har problemer med at adskille mig fra dem. Når jeg bemærker, at dette sker, finder jeg det nyttigt at gentage denne enkle maksime for mig selv: "Det, der handler om dig, handler om dig, og det, der handler om andre mennesker, handler om dem." Jeg har lært, at så længe jeg husker dette, har livet en tendens til at være meget enklere for mig og de mennesker omkring mig.
At erkende forskellen mellem os selv og andre er en særlig kritisk færdighed, når det kommer til forældreskab. Som forælder kæmper jeg konstant for ikke at påtvinge mine børn mine ønsker og mål. Det er så nemt for mig at overidentificere mig med dem og gøre deres succes eller fiasko om mig. En stor del af konflikten mellem børn og deres forældre opstår, fordi forældrene ikke erkender forskellen mellem dem selv og deres børn. Det er vigtigt altid at huske, at vores børn har deres egne forhåbninger og livsforløb – og de kan være meget forskellige fra vores egen.
Den anden bevægelse: Det fantasifulde spring
Da vi erkender og accepterer forskellen mellem os selv og andre, giver dette naturligvis anledning til nysgerrighed omkring deres oplevelser. Dette fører os til anden bevægelse af Compassionate Seeing: vi tager et fantasifuldt spring over grænsen, der adskiller os. Dette fantasifulde spring er en vovet handling af nysgerrighed og kreativitet. I stedet for at påtvinge en anden mine værdier og overbevisninger, begynder jeg at undre mig over denne persons motivationer, ønsker og følelser. Jeg satte mig selv i den anden persons sted og stillede spørgsmålet: "Hvis jeg var denne person i denne situation, hvad ville jeg tænke, hvordan ville jeg have det, og hvordan ville jeg ønske at blive behandlet?"
Mens jeg tager et fantasifuldt spring ind i en andens situation, bemærker jeg, at min tilbøjelighed til at foretage domme stopper næsten automatisk. Nysgerrighed og undren er grundlæggende ikke-dømmende tilgange til verden. Jeg oplever, at jeg simpelthen ikke kan holde en dom i mit sind og være virkelig nysgerrig på en anden person på samme tid. Domme springer som sæbebobler i nærvær af nysgerrighed. Så snart jeg begynder at undre mig over en andens oplevelse, holder jeg op med at indsamle information selektivt for at understøtte mine forudfattede ideer. I stedet for at tro, at jeg har fundet ud af den anden person, ser jeg den person som et mysterium. At engagere en opdagelsestankegang hjælper os med at undgå domme og forblive fleksible, åbne og interesserede.
MEDFYLDELSE OG FORMÅL
Udøvelsen af Compassionate Seeing minder os frem for alt om, at vores historie ikke er historien. Der er en større virkelighed, et større billede, som vi kun ser en meget lille del af. På denne måde forbinder Compassionate Seeing os til Purpose, oplevelsen af at tilhøre noget, der er uendeligt større end os selv. Når vi praktiserer Compassionate Seeing, erkender vi, at vores liv er flettet sammen med en historie, der er meget større end vores egen. At afsløre denne tråd af forbindelse mellem os er som at tilslutte sig en kraftig strøm af rigelig vitalitet og glæde.
På den anden side afbryder domme os fra Formål ved falsk at antyde, at det, vi ser, er alt, hvad der er. Dette gør det nemt for os at give andre skylden for, hvad vi opfatter som deres mangler eller dårlige valg. Domme tærer vores tid, energi og opmærksomhed. De får os til at spilde disse uvurderlige varer ved at konstruere falske fortællinger. Hvis vi kunne se hele billedet – eller hele personen – så ville andre menneskers adfærd nok give langt mere mening for os, end den gør nu. Jo mere jeg ved om en andens historie, jo nemmere er det for mig at acceptere den person, som den er, selvom jeg finder deres handlinger svære eller besværlige. Så hvis jeg har svært ved at praktisere medfølelse over for en anden, tager jeg det som et tegn på, at jeg bare ikke kender hele historien. Jeg kan ikke se det store billede.
For mere information om bogen og de seks praksisser, besøg www.sixpractices.com .
COMMUNITY REFLECTIONS
SHARE YOUR REFLECTION
1 PAST RESPONSES
The beautiful thing about perennial truth and wisdom is that it always remains so no matter who or what religion may be expressing it, it is universal. };-) ❤️ anonemoose monk