Den Radikale Handling Om at Lade Ting gøre Ondt

"Sorg er en kraft af energi, der ikke kan kontrolleres eller forudsiges," reflekterede Elizabeth Gilbert i kølvandet på at miste sit livs kærlighed. "Sorg adlyder ikke dine planer eller dine ønsker. Sorg vil gøre, hvad den vil ved dig, når den vil. I den forbindelse har Sorg meget til fælles med kærlighed."

Som kærligheden svulmer sorgen op i et helt indre univers, der kommer til at farve hele omverdenen. Ligesom kærligheden - det henrivende råmateriale til de fleste af de sange og digte og malerier, vores art har produceret - lever sorgen sig selv gennem den sørgende og kan ikke andet end at sige sin sandhed. I modsætning til kærlighed møder vores kultur sorgens stemme med en blanding af uro og fornægtelse. Vi ønsker at få sorgen til at forsvinde, straks at løfte det sørgende hjerte ud af dets sorg. Ofte forveksler vi vores manglende evne til at redde en andens sorg for personlig fiasko, eller fejltagelse for deres fiasko manglende evne til at slippe ud af det på tidslinjen for vores ønsker.

Da psykoterapeut Megan Devine - skaberen af ​​den fremragende ressource Refuge in Grief og forfatter til dens bærbare modstykke,It's OK That You're Not OK: Meeting Grief and Loss in a Culture That Doesn't Understand ( offentligt bibliotek ) - så sin unge, sunde partner drukne, suspenderede det pludselige og meningsløse tab hendes verden. Da det langsomt genvandt livets drivkraft, satte hun sig for at omdirigere sin professionelle erfaring med at studere følelsesmæssig intelligens og modstandsdygtighed mod bedre at forstå den forvirrende, altopslugende sorgproces - den proces, hvorved, som Abraham Lincoln skrev i sit umådeligt indsigtsfulde trøstebrev til en efterladt ven, smerten af ​​en sød følelse i dit hjerte langsomt forvandles til en renere og renere følelse. sortere end du har kendt før”; en forvandling, hvor dygtig kærlig støtte kan gøre en verden til forskel - støtte meget forskellig fra, hvad vi instinktivt forestiller os hjælper.

Da han studerede, hvordan mennesker navigerer i intens sorg - tabet af sine kære til voldelig kriminalitet, selvmord, katastrofe, spædbarnsdød og andre pludselige katastrofale traumer - nåede Devine frem til en arresterende indsigt. Igen og igen observerede hun, at vores mest intuitive impulser om at hjælpe dem, hvis lidelse vi længes efter at dæmpe - ved at opmuntre dem, ved at omorientere dem mod fyrtårnene i deres liv midt i mørket - har en tendens til kun at uddybe deres hjælpeløse kvaler og udvide afgrunden mellem os og dem. Og så begyndte hun at spekulere på, hvad der redder den enorme sorg, vi møder i verden og oplever i vores eget liv.

Dette er hvad hun lærte: